fredag den 26. oktober 2012

Lidt flere ord

Farvens renhed
Ønskes en helt ren farve er farven ikke tilsat sort, hvid eller grå. Farvens renhed afhænger derfor af, hvor meget sort, hvid eller grå der er tilsat.

Kulør
Når man skal bestemme en farves kulør, sammenligner man den med de 12 farver som findes i farvecirklen. Det er ikke sikkert man kan finde den præcise farve men man kan finde udgangspunktet for farven hvilket er lig med farvens kulør.

Farvens intensitet
Rene farver er intense farver. Intensiteten er derfor et udtryk for farvens styrke eller afdæmpethed. Man kan tale om en farve som er klar og ren eller grålig, grumset eller farveløs.  Dette afhænger af om der er tilsat hvid, grå eller sort. For at finde intensiteten sammenligner man "sin farve" med mættethedsskalaen.

Den monokromatiske farveskala for rød-violet

Privat billede af BCW
 
For at finde intensiteten gør man følgende:
Den rød-violette farve man arbejder med sammenligner man med farverne på den rød-violette farveskala. Den af farverne som minder mest om den man arbejder med, aflæser man nummeret på.
 
 
 Privat billede af BCW
 
 
Når man har fundet ud af hvor på den rød-violette farveskala farven ligger, aflæser på den monokromatiske farveskala om det er en ren farve eller hvor mange procenter den er brækket med af henholdsvis, hvid, grå eller sort. Intensiteten kan derfor f.eks være, støvet, brækket med 25 % grå.


Farvens valør, afhænger af farvens renhed og mættethed. Jo større renhed og mættethed des større valør. Hvilket samtidigt betyder at mindre renhed og mættethed medfører en lille valør.
"valør,...., en farves klarhed eller lysstyrke; farvetone, nuance. Valør........og mætningsgrad til at beskrive en farve." denstoredanske.dk


Når man skal bestemme en farves valør, skal man se på hvor lys eller mørk den pågældende farve er i forhold til 7 trins valørskalaen i sort / hvid.
 
 Billede S. 29, Betty Edwards
 
Dette gøres nemmest ved at lave en fotokopi, af den farve man arbejder med, i sort/hvid. Herefter sammenligner man sin fotokopi med valørskalen og aflæser denne.

Når vi har kuløren, intensiteten og valøren er vi i stand til at identificere en hvilken som helst farve.


Varme farver, Gul, gulorange, orange, rødorange og rød

Kolde farver, Violet, blåviolet,blå, blågrøn og grøn

Accentfarve,  En farve som udgør max. 10 % af farvefladen men alligevel har en dominerende effekt.

mandag den 22. oktober 2012

Kromatiske, akromatiske og monokromatiske farver

Kromatiske farver er de rene farver. Alle rene farver kan dannes ved at blande primærfarver i forskellige forhold. De kromatiske farver består derfor både af primær, sekundær og tertiære farver.

Akromatiske farver er er de neutrale farver som sort, hvid og grå

Privat billede

 
Monokromatiske farver, her er der tale om en ren farve (kromatisk farve) og de farvenuancer der dannes ved at blande farven med hvid, sort eller grå (akromatiske farver).

Privat billede

torsdag den 18. oktober 2012

Workshop, Udstilling på Frederiksværk bibliotek

 
 
Siden udstillingen blev sat op på Frederiksværk bibliotek er den blevet flyttet til Hundested bibliotek. I dag hentede jeg så pude, tørklæder, o.s.v hjem igen. Jeg blev glad for at høre, der var blevet vist særlig interesse for puden, da designet og motiverne ikke før har været benyttet.
 
 
 
 
 


fredag den 12. oktober 2012

Den tolvdelte farvecirkel - I børnehøjde


Som indledning til farvelæren vil jeg her gennemgå den Tolvdelte farvecirkel
 




Til dette afsnit har jeg benyttet følgende litteratur:
Bækgaard, Jette: Brilliant Colour Wheel for the professional user, Teko, Herning, 2. Oplag, 2. udgave
Edwards, Betty: 2006. Farver - om kunsten at blande farver. Aschehoug Dansk Forlag A/S. 1. udgave, 1. oplag
Itten, Johannes: 2008. Farvekunstens elementer. Borgen. 13. oplag

                                                                                                        


Det som min gennemgang af farvecirklen vil vise er, at når man har de 3 primære farver så kan man som udgangspunkt danne alle andre farver. Her gennemgås de primære, sekundære og tertiære farver.
 

http://www.itu.dk/courses/AMP/E2002/7/farver/farvelearer.htm


Som det ses på den tolvdelte farvecirkel, er der 3 farver imellem de primære, 3 farver imellem de sekundære og 1 farve imellem de tertiære farver.








Primærfarver

På farvecirklen ses det, at de 3 primære farver rød, gul og blå er placeret med lige lang afstand fra hinanden. Forbinder man dem med streger, danner de en ligesidet trekant. Dette synes jeg er godt illustreret på farvecirklen.
 
De 3 primære farver kaldes således, da man ud fra dem kan danne alle andre farver. Man er altså nødt til at have disse 3 farver for, at kunne blande de øvrige farver. "Du kan ikke lave en ren gul, ren rød eller ren blå ved at blande andre farver"

Sekundærfarver


De 3 sekundære farver, Orange, grøn og violet er placeret med lige stor afstand imellem hinanden. De danner derfor ligesom primærfarverne en trekant.
 
Ser man på farvecirklen ses det, at de 3 primære farver sammen med de sekundære farver danner en sekskant.
 
De sekundære farver er dannet ved at blande 2 primærfarver.
 
Gult og rødt: Orange
Gult og blår: Grønt
Rødt og blåt: Violet
 
Tertiærfarver
 
I modsætning til de primære og sekundære farver, som der findes 3 af hver af, findes der 6 tertiære farver. Disse er dannet ved at blande en primærfarve og nabo sekundærfarven.
 
Gult og orange: Gulorange
Rødt og orange: Rødviolet
Rødt og violet: Rødviolet
Blåt og violet: Blåviolet
blåt og grønt: Blågrøn
Gul og grønt: Gulgrøn
 
Som det ses har de tertiære farver navn efter begge de farver som indgår i blandingen. Navnet starter altid med primærfarven. (Gul, rød eller blå)
 
 
 
 
 
 





onsdag den 10. oktober 2012

Rebecca Knuth


OM

- REBECCA KNUTH WORKSHOPS

Rebecca Knuth Workshops blev grundlagt af Lene Hansen, i en taglejlighed på Frederiksberg i 2012. Vi rejser rundt i Danmark og afholder vores workshops. Det kan være både hos private og på virksomheder.
Rebecca Knuth holder kreative og inspirerende workshops, hvor du bl.a kan lære at sy, brodere, trykke på stof, strikke og beklæde æsker med stof. Alle workshops tager udgangspunkt i dine forudsætninger. 

Er i en gruppe veninder, kollegaer eller en flok kreative sjæle som har lyst til et kursus, gør vi det nemt for jer. Vi holder kurserne hjemme hos dig, så du slipper for transporttiden.

Vi tilrettelægger sammen hvilke kurser i har interesse i og hvor i ønsker den afholdt.

Vi tilbyder følgende kurser.

- Strikkekurser
- Tekstiltryk
- Æsker
- Sykurser

Kurser for voksne, Kurser for børn, Mor/barn syning, Sækkestol (efter eget design), Puder (efter eget design), Re-design, Patchwork.

Specialdesignede kurser

- Polterabend
- Mødregrupper
- Foredrag
- Børnefødselsdage
 
Vi holder foredrag omkring tekstile emner. Farvelære, materialelære, bayeuxtapetet, bæredygtigt design, o.s.v.

Rebecca Knuth